Prüfungen

Der var ikke nogen i lokalet, da jeg tre kvarter før min termin ankom til Adlershof for at gå til den første af fire mundlige eksamener i samme uge. Jeg skulle op klokken 11.15, og jeg troede eksamen ville finde sted i vores sædvanlige undervisningslokale. Men Prof. Peter Imkeller var der ikke, og Victor fra Cameroun, der skulle op før mig, var heller ikke at se. Jeg ringede til Andreas, som sagde, at eksamen var på Imkellers kontor. "Das ist ganz gewöhnlich" var ordene.
Imkeller har sit kontor på anden etage i første fløj af Johann von Neumann Haus, som er hovedbygningen for Matematisk Institut ved Humboldt Universität zu Berlin. Bag den lukkede dør kunne jeg høre Victors og Imkellers stemmer. Jeg slog mig ned i en stol på gangen og ventede til turen blev min.

Jeg havde sidste forelæsning torsdag den 15. juli. Mandagen derefter fandt begyndte eksamenerne. En decideret læseferie havde jeg således ikke glæde af. Der var to uger mellem Roskilde Festival og eksamenerne, og det tog mig nogle dage at komme igang med at læse op. Det var et par hårde uger, med mange timer på biblioteket i Teologisk Institut sammen med Nina fra Bergen. Det hårdeste var dog hele tiden at tænke på at skulle læse. Jeg havde svært ved at finde motivationen, for udenfor var der 35 grader varm, og Tour de France var i fuld gang. Jeg så mere Tour de France, end jeg læste til eksamen, og den dårlige samvittighed nagede mig. Men jeg var ikke i stand til at komme den til livs, og den viste sig også at være overflødig. Mit ambitionsniveau var at bestå de fire eksamener, og det rakte mine bestræbelser fint til. Jeg havde kunnet klare mig med en endnu ringere arbejdsindsats. Det ligger mig nært at være nervøs for eksamen uden grund.

Victor kom ud af kontoret med et smil på læben. Han synes, det var gået godt. Jeg fandt aldrig ud af, hvad han fik. Han vil gerne blive i Berlin, men det afhænger af, hvordan han klarer sine eksamener. Eksamenerne her er uden forberedelse. Vores instruktor Claudia var censor, og hun spurgte mig, om jeg følte mig "gesund". Jeg svarede, at jeg i hvert fald ikke var "krank", og så gik eksamen igang. Det var meget afslappet og behageligt. Imkeller stillede spørgsmål til alle grene af pensum, og jeg svarede så godt, jeg kunne. For det meste var mine svar korrekte. Dagen inden havde jeg lavet eksamenssimulation hjemme hos Andreas. Andreas har haft mange mundtlige eksamener gennem sin studietid, og det var en stor hjælp for mig at have øvet det med ham. Andreas havde eksamineret mig og stillet de spørgsmål, han regnede med ville komme, og han havde ramt virkeligt godt. Imkeller stillede mange af de samme spørgsmål. Efter eksamen ventede jeg et par minutter på gangen og kom så ind igen. De var meget tilfredse og ønskede mig held og lykke fremover. Imkeller spurgte, om jeg skulle skrive speciale hos Martin Jacobsen eller Michael Sørensen. Jeg svarede, at jeg ikke vidste det endnu.

Dagen efter om tirsdagen var jeg oppe i Malliavin's Calculus hos Anthony fra Frankrig. Han er ung og flink, og denne gang var censoren en anden phd-studerende, som selv havde fulgt kurset. Malliavin's Calculus har markeret kulminationen på den process af øget matematisk abstraktion, som jeg har oplevet i løbet af min studietid. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde til fulde vil forstå denne gren af sandsynlighedsregning. Jeg var oppe i en artikel, og den havde jeg nogenlunde forstået. Der var et enkelt bevis i artiklen. Det gennemgik jeg ved tavlen, og de var tilfredse.

Om onsdagen var der igen eksamen. Denne gang hos Michael Kupper, hvis dialekt til tider nærmest lyder bornholmsk. Kuppers kursus handlede om rentestrukturmodeller. Det var mine yndlingsforelæsninger, men jeg havde kun fået læst op en enkelt dag. Jeg havde et par uger inden eksamen sendt en mail til Kupper for at høre, om vi kunne rykke eksamen til ugen efter. Det kunne ikke lade sig gøre, da han skulle til Schweiz. Men han svarede, at han ville "berücksichtigen", at jeg havde tre andre eksamener samme uge. Eksamen foregik igen på kontoret, og det var meget afslappet og behageligt. Jeg mestrede ikke ret mange bevistekniske detaljer, men jeg tilfreds med udfaldet.

Torsdag var den sidste eksamen. Denne gang var det i Mathematical Business Theory hos Santiago fra Mexico. Santiago er meget cykelinteresseret, og jeg tror, han havde set mindst lige så meget Tour de France som mig op til eksamen. Anthony var denne gang censor, selvom han slet ikke kendte noget til stoffet. Kurset har været en fortsættelse af den økonomiske ligevægtsteori, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Eksamen bar dog ikke præg af denne øgede abstraktion. Der har været temmelig mange dybsindige beviser i faget i løbet af semestret, og der er blevet referet til talrige funktionalanalytiske teoremer, som jeg ikke havde kendskab til. Men til eksamen blev jeg ikke stillet til regnskab for noget af dette. Jeg kunne have bestået den alene ud fra mine tidligere mikroøkonomikurser. Efter eksamen gik Santiago og jeg op på hans kontor og hentede den artikel, jeg skal skrive en ekstra opgave ud fra. Artiklen ligger stadig i min skoletaske. Jeg tager den med til Mallorca i morgen.

Det er blevet køligere i Berlin, og jeg elsker at være her. Mine bofæller søger en ny medbeboer til mit værelse. Det er vemodigt at skulle herfra.