Stefan Schumacher II

Nu har Stefan overtaget pladsen som instruktør på mit hold fra Sascha. Jeg håber, han kører i Gerolsteiner-tøj.

Stefan Schumacher

I 2008 bar han den gule trøje i Tour de France i to dage og vandt løbets to lange enkeltstarter. I oktober måned samme år kom det frem, at han var blevet testet positiv for CERA under touren, og han fik efterfølgende to års karantæne. Jeg tror ikke, han har i sinde at gøre comeback i professionel cykelsport, for jeg er stødt på hans navn i en lidt anden sammenhæng. Humboldt Universität zu Berlin tilbyder nemlig en masse forskellige sportsgrene, herunder spinning eller bodybike, om man vil. Instruktøren for et af disse spinning-hold hedder Stefan Schumacher. I mandags klokken 9.00 blev der åbnet for tilmelding til semestrets sportskurser. Jeg loggede på klokken 9.10, men da var Stefans hold allerede fuldt booket. Istedet har jeg tilmeldt mig et hold med en instruktør, der hedder Sascha. Det kan man også godt hedde som dreng i Tyskland. Jeg har dog stadig sat mig for at finde ud af, om der er tale om den rigtige Stefan Schumacher.
På torsdag flytter jeg ind på mit nye værelse. Beliggenheden kan ses på kortet til højre i bloggen. Jeg glæder mig til det, og jeg glæder mig til at se Flandern Rundt på søndag. Ellers byder ugen på en teatertur i morgen aften, introfest for erasmus-studerende torsdag og fodbold i et gade-bur på lørdag. Der er mange af den slags rundt omkring i byen.
Jeg nyder stadig at køre på cykel rundt i byen, men ved stadtmitte er der vejarbejde, og turisterne ved check point charlie gør det til en kunst at komme uskadt forbi. Det er hektisk. Jeg skal have købt en cykelhjelm, og tilbage er der kun at sige:

Der skulle have været // tre ord i natten // talt stille uden tøven // Der var to // mennesker i mørket // og der dalede utallige fnug // fra himlen, hvide og lydløse // Det tog tre bevægelser// den morgen // i flere trin og etaper // før gløden helt forsvandt // Der stod ét ord // tilbage i den isnende kulde // og alt syntes borte // Der var aldrig // et gensyn siden // den nat

Soundtack II

Man kan ikke se dr-tv live i udlandet. Lettere forsinket fik jeg dog set x-faktor finalen idag sammen med Kirstine, Nana, Pernille og Susanne. Det var nok egentlig den rigtige vinder, selvom jeg holdt med Jesper. I hvert fald var Thomas' version af "With Or Without You" virkeligt god. Det er det eneste nummer, jeg kan spille på guitar. Nu hører jeg tysk radio, og de spiller et fantastisk nummer af Mazzy Star: "Fade Into You". Musik betyder enormt meget for min gøren og laden. Det er et meget dominerende element i mit liv. Berlin har meget musik at byde på. Jeg har købt billetter til Broken Social Scene og Wild Beasts, og jeg glæder mig virkeligt meget til begge koncerter. Der kommer også meget andet:

• 7/4: Crystal Antlers
• 7/4: Frightened Rabbit
  
• 8/4: 65 Days of Static
  
• 12/4: Foals
• 13/4: Eagles*Seagull
  
• 23/4: Tunng
• 24/4: We Were Promised Jetpacks
  
• 30/4: She & Him
• 2/5: Faithless
  
• 3/5: A Place to Bury Strangers
• 6/5: The Brian Jonestown Massacre
• 6/5: LCD Soundsystem
  
• 8/5: The National
• 16/5: Coco Rosie
  
• 24/5: Broken Social Scene
  
• 31/5: Tokyo Police Club
• 1/6: Kasabian
• 16/6: The Hold Steady
  
• 30/6: Pearl Jam
  
• 1/7: Alexisonfire

Soundtrack

Vi var til fest på Sonnenallee, og to af os tog videre i byen til et sted, der hed "tape". Musikken var elektronisk, og vi dansede til den. Og vi tog hjem klokken fem, og klokken blev seks på grund af sommeren. Og på hauptbahnhof er der bjørne i hobevis, og vi stod af ved brandenburger tor og gik videre til französische strasse. Og jeg var nær faldet i søvn i ubahn, men nåede lige præcist at skifte ved mehringdamm. Jeg stod af på karl marx strasse, og der var prikker overalt, og "whale song" skiftede til "unwind" og derefter til "reckoner", og det hele skriger på et digt:

Man spørger om det

altid har været sådan

og der bliver svaret

at det stod her

før verden vågnede

til lyden af ingenting

Flyet letter i snevejr

henover det

og det ramler sammen

indhyllet i den luft

som er det

Der bliver svaret

at det kom før os

Nu går det igen

bort med os

Der letter ikke

flere fly i snevejr

Jeg når ikke i mauer park i morgen.

Things to do and see

• Wannsee
• Tacheles
  
• Volksküche
• Weinbar
• Grünewald
  
• Hamburger Bahnhof
• Spree Schwimbad
• Bergmann Strasse
• Rosenthaler Strasse
• Potsdam
• Warschauer
• c/o Postfuhramt
• Admiralbrücke
• Treptower Park
• Tempelhof
• Berlin Velodrom
• Lemke Bar
  

Forårets kommen...

Som i København kan man i Berlin foranlediges til at tro, at byens kønne piger gemmer sig væk hele vinteren for så pludselig igen at dominere gadebilledet, når forårets første snert af sol og varme viser sig. I denne uge er foråret kommet til Berlin, og gadebilledet har prompte ændret sig. På fortovene og i parkerne vrimler det med smilende mennesker, der nyder is og øl i solen. Græsset er stadig halvvissent, og de mange træer langs fortove og i parker er endnu ikke sprunget ud, men alligevel er der ingen tvivl om, at det nu er forår. I går kunne vi uden problemer sidde uden for og spise aftensmad.
De to sidste weekender har jeg været væk fra Berlin. For to uger siden var jeg i Hamborg og i sidste weekend gik turen hjem til København for at være med til SemiProTourens standerhejsning: årets første løb, prologen. Det blev til et dejligt gensyn med en masse venner i Hamborg, og som altid var det fantastisk at gense drengene i SemiProTourens oven på vinterpausens lange afsagn. Men det kræver også energi og tid - og selvfølgelig penge - at være på farten, og det fører selvsagt til afbræk fra tiden i Berlin, som i forvejen er begrænset. Om det bliver til flere smutture væk fra Berlin, ved jeg derfor ikke. De næste par weekender bliver jeg i hvert fald her og nyder foråret.
Katharina har tre cykler, og hun har lånt mig den ene. Det er en rimeligt fed, old school racer cykel, som hun har fået af sin onkel. Den er alt for stor til hende, men hun nægter at sælge mig den. Den står hendes hjerte nær, siger hun, og det må jeg jo så respektere. Selvom den passer langt bedre til mig :-) Men i hvert fald har jeg fået lov at køre på den, indtil jeg finder en anden. Det er en fornøjelse at opleve byen på cykel. Ganske vist er forholdene noget anderledes end i København. Tyskland er et bilernes land, og cykelbevægelsen er stadig temmelig ung. Man skal have tungen lige i munden, når turen går op ad Sonnenallee mod bymidten. Og en cykelhjelm er et must.

Sprogkursus

Undervisningen på universitetet starter først den 12. april. Her i marts måned følger jeg derfor et intensivt tyskkursus sammen med mange andre udvekslingsstuderende. Der er omkring ti forskellige undervisningshold, og vi er blevet fordelt efter niveau på baggrund af en kort skriftlig prøve. Det fungerer meget fint. Vi er 14 på mit hold, og undervisningen passer godt til mit niveau. Samtidig er de andre på mit hold flinke og rare, og vores lærerinde er mægtigt god. Vi har også været på ekskursion og set en rest af berlinmuren. Vi møder klokken 9 hver morgen og har undervisning til klokken 14. Det er lang tid siden, jeg har gået i skole på den måde, og jeg må indrømme, at det er rimeligt hårdt at komme op om morgenen samt bevare motivationen fem timer i streg. Jeg ender tit med at sidde og tegne i timerne. I al min tid på K.U. har der altid været mindst et par dage om ugen ud over weekenden til at sove længe. Sådan bliver det forhåbentlig også, når den universitetsundervisningen starter.

Club Horn og de første koncerter

I den uge, hvor jeg flyttede til Berlin, var Mamdouh fra min mat-øk årgang på ferie hernede sammen med Cornelia, Mia, Frederikke og Thanh. De havde lejet en lejlighed i Friedrichshain og for en stund flyttet deres efterhånden sagnomspundne private klub "Club Horn" til Berlin. Det var fedt at kunne hænge ud med kendte ansigter de første dage. Vi så paradise og x-faktor, gik på coctailbarer og spillede brætspil, holdt morgenfester og fik naboklager. Det var en dejlig weekend.
Ugen efter havde jeg købt billet til koncerter med the Antlers og Yeasayer. The Antlers spillede på the Bang Bang Club i en gammel bunker ved Hackescher Markt. Yeasayer spillede på Postbahnhof, som er et spillested lige ved Ostbahnhof. Begge koncerter var virkeligt fede. The Antlers så jeg alene. Til Yeasayer-koncerten havde jeg selskab af Susanne, Pernille og Kirstine fra etnologistudiet ved K.U., Majken fra R.U.C. og Elena fra Belgien.
Berlin har enormt mange koncerter at byde på de kommende måneder, og jeg glæder mig til at se mange af dem.

Neukölln

Jeg kom til Berlin den tredje marts uden en fuldstændig afklaret boligsituation. Jeg havde fundet et værelse for en måned i en toværelses lejlighed i Berlin, hvor Katharina fra Dortmund på 25 bor. Katharina er virkeligt sød, og vi er blevet gode venner. Hun har tilbudt mig at blive boende her, til jeg igen skal hjem til Danmark. Hun siger, at Kreuzberg er fuld af "posers", og at der er meget mere cool i Neukölln. Det er der sikkert noget om, men jeg er endnu ikke klar til at slippe drømmen om Kreuzberg. Jeg må gøre min egne erfaringer, så den første april flytter jeg til Kreuzberg. Dér har jeg fundet et værelse i Reichenberger Strasse lige ved den kanal, der adskiller Kreuzberg fra Neukölln. På den anden side af kanalen er der hver tirsdag og fredag et tyrkisk marked. Værelset ligger i en 200 kvm. stor lejlighed i en gammel kontorbygning. Jeg glæder mig til at flytte derhen, men jeg er også ked af at skulle flytte fra Katharina. Tvivlen er et umgængeligt vilkår i mit liv. Jeg forsøger at komme den til livs, men jeg må nok indse, at det ikke lader sig gøre.
På en af mine første dage i Berlin købte jeg er blad, der hedder "Tip Berlin". Det indeholder artikler om og oversigter over kulturelle tilbud i Berlin og udgives hver fjortende dag. I det eksemplar, jeg købte, var der en lang artikel om Nord-Neukölln, som eftersigende er det nye hippe sted i Berlin. Katharina bor i Syd-Neukölln. Jeg flytter til Syd-Øst-Kreuzberg, som er meget tæt på Nord-Neukölln. Jeg er en poser.

Sange om lyksalighed

De første to linjer af Bloc Partys sang "Kreuzberg" lyder: "There is a wall that runs right through me // Just like the city, I will never be joined". Jeg hørte for første gang dette nummer i foråret 2007, og sangen lod en romantisk længsel efter en dag at bo i Kreuzberg spire i mig. Vækstbetingelserne for denne længsel var særdeles gunstige, for siden folkeskolen har jeg haft en svaghed for vort naboland mod syd. Senere i Bloc Partys nummer synges der: "I have decided // At twenty-five // That something must change". Til sommer fylder jeg 26. Om de næste måneder i Berlin vil nå at ændre noget radikalt for mig vil tiden vise.
På denne blog vil jeg skrive kort og langt om mine oplevelser under mit studieophold ved Humboldt Universität zu Berlin. Jeg vil bestræbe mig på at undgå lange prætentiøse passager, som jeg ellers har tendens til at forfalde til i mit skrevne sprog. Hensigten er at lave en blog med impulsivt nedfældede noter, der forhåbentlig kan give et underholdende indblik i mit liv i Berlin.