Forårets kommen...

Som i København kan man i Berlin foranlediges til at tro, at byens kønne piger gemmer sig væk hele vinteren for så pludselig igen at dominere gadebilledet, når forårets første snert af sol og varme viser sig. I denne uge er foråret kommet til Berlin, og gadebilledet har prompte ændret sig. På fortovene og i parkerne vrimler det med smilende mennesker, der nyder is og øl i solen. Græsset er stadig halvvissent, og de mange træer langs fortove og i parker er endnu ikke sprunget ud, men alligevel er der ingen tvivl om, at det nu er forår. I går kunne vi uden problemer sidde uden for og spise aftensmad.
De to sidste weekender har jeg været væk fra Berlin. For to uger siden var jeg i Hamborg og i sidste weekend gik turen hjem til København for at være med til SemiProTourens standerhejsning: årets første løb, prologen. Det blev til et dejligt gensyn med en masse venner i Hamborg, og som altid var det fantastisk at gense drengene i SemiProTourens oven på vinterpausens lange afsagn. Men det kræver også energi og tid - og selvfølgelig penge - at være på farten, og det fører selvsagt til afbræk fra tiden i Berlin, som i forvejen er begrænset. Om det bliver til flere smutture væk fra Berlin, ved jeg derfor ikke. De næste par weekender bliver jeg i hvert fald her og nyder foråret.
Katharina har tre cykler, og hun har lånt mig den ene. Det er en rimeligt fed, old school racer cykel, som hun har fået af sin onkel. Den er alt for stor til hende, men hun nægter at sælge mig den. Den står hendes hjerte nær, siger hun, og det må jeg jo så respektere. Selvom den passer langt bedre til mig :-) Men i hvert fald har jeg fået lov at køre på den, indtil jeg finder en anden. Det er en fornøjelse at opleve byen på cykel. Ganske vist er forholdene noget anderledes end i København. Tyskland er et bilernes land, og cykelbevægelsen er stadig temmelig ung. Man skal have tungen lige i munden, når turen går op ad Sonnenallee mod bymidten. Og en cykelhjelm er et must.