My favourite moment of our dead century

Jeg har lyttet en del til TV On the Radio de seneste måneder, og det var et af de band, jeg havde håbet på at få at se i Berlin. Men de giver ikke koncerter for tiden. I fredags havde jeg en dag uden så meget indhold. Jeg tjekkede derfor www.tip-berlin.de for at se, hvad der gik for sig. På forsiden af deres koncert sektion var der en artikel om et band, der hedder Rain Machine. På billedet til artiklen genkendte jeg med det samme forsangeren som forsangeren fra TV On the Radio, og det viste sig, at der var tale om hans sideprojekt. Efter at have nydt den sidste eftermiddagssol ved Ladwehrkanal, tog Pernille og jeg til Volksbühne og så dem spille. Det var en fantastisk oplevelse. Kyp Malone, som forsangeren hedder, er enormt karismatisk, og resten af bandet var en meget forskelligartet blanding af virkeligt dygtige musikeret. Koncertstedet ligger i det tidligere Østberlin og er opført i Sovjettiden. "Folkets tribune" betyder navnet. Bygningen er meget monumental. Selve koncertlokalet var indrettet med røde møbler og store lysekroner. Meget retro og ret hyggeligt.

Jeg har bygget møbler til mit værelse, og det begynder at lige et "hjem". Mine medbeboere er søde, og jeg er glad for beliggenheden. Jeg glæder mig til at vise lejligheden frem, når jeg får besøg.

Jeg har været i byen med en flok nordmænd på en klub, der hedder Tape. I køen ved indgangen gik det op for og, at der var temafest for homoseksuelle mænd. To af nordmændene var faktisk homoseksuelle, så vi tog derind.

Jeg har været til picknic i Volkspark Friedrichshain med andre erasmus-studerende.

Jeg har set Cancellara vinde Flandern Rundt.

Jeg er glad for at være hernede. Jeg føler mig nogle gange ensom, når jeg ikke har aftaler eller planer. Der er en melankolsk grundstemning i mig, som især gør sig gældende, når jeg er alene. Jeg øver mig i at hvile i det, for jeg tror ikke, jeg kan ændre det. Jeg vidste godt, at jeg nok ville få det sådan hernede, da jeg rejste fra København. For opbrudet med min hverdag og min omgangskreds derhjemme fører til en selvfølgelig ændring af vilkårene for min dagligdag. Jeg er på en slags dannelsesrejse, som jeg altid gerne har villet ud på. Livet i Berlin er ikke sorgløst, men jeg er glad for at leve det. Jeg har selv valgt at tage afsted, og jeg vælger at blive hernede.