I Tyskland flages der ikke til fødselsdag, men under vm var gaderne fulde af biler med det tyske flag blafrende fra taget. De to verdenskrige har bragt ydmyghed til det tyske folk, men når fodboldfeberen raser vedkender de sig deres nationalitet og viser farverne. Og det klæder dem. Juni og juli stod i fodboldens navn, og længe så det ud til, at Tyskland kunne gå hele vejen. At se vm i Berlin var noget helt specielt. Stemningen var uovertruffen. På hvert et gadehjørne blev der vist fodbold dagen lang.
Jeg husker også juni for den varme, der kom med min fars besøg i første weekend af måneden, og som varede ved indtil sidst i juli. Der var besøg ved badesøer uden for Berlin, og jeg blev stadig gladere og gladere for at løbe ved kanalen mellem Kreuzberg og Neu Kölln. Jeg begyndte for alvor at føle mig veltilpas i byen. Berlin var blevet et hjem for mig, og jeg handlede ind i Kaisers ved Kottbusser Tor med LCD Soundsystems "Home" i ørerne. Sangen slutter med ordene "If you're afraid of what you need // Look around you, you're surrounded // It won't get any better". Deres koncert på årets Roskilde Festival var uforglemmelig.
----------------------------------------------------------------------------------
LCD Soundsystem: Home
----------------------------------------------------------------------------------
Varmen kulminerede da jeg læste til eksamen, og i en storby intensiveres varmen. Men det blev køligere mod slutningen af juli, og i løbet af august er efteråret kommet til Berlin. Den sidste måned har jeg været på afstikkere til Mallorca, München og Pyrenæerne for hele tiden at vende tilbage til Berlin. Jeg har haft en frivillig opgave hængende over hovedet, men motivationen er udeblevet, og jeg hælder til at droppe den og finde på en anden måde at skaffe de sidste point, jeg mangler for at kunne skrive speciale.
Mine sidste uger i Berlin har været prægede af vekslende sindsstemninger. Mit ophold i Berlin har været uovertruffent. Jeg tror aldrig, jeg vil opleve noget lignende igen, og til tider har jeg haft en enorm lyst til at blive længere tid dernede. Men andre dage har jeg tænkt, at det stopper på det rigtige tidspunkt. At blive der længere ville lede til en temmelig isoleret tilværelse som specialestuderende, og det har jeg ikke haft mod på at kaste mig ud i. Det er selvsagt ærgerligt at tage derfra netop nu, hvor jeg endelig har fundet mig til rette i en hverdag med gode venner omkring mig og gøremål, der giver mening, og det ville være rart at have endnu nogen tid til at forbedre mit tyske sprog. Men at skrive speciale uden min læsegruppe, mine venner og min familie omkring mig er for stor en mundfuld. Min tid som studerende lakker efterhånden mod enden, og jeg har brug for København for at kunne runde den ordentligt af. I Drømmenes København hører jeg hjemme. Måske vender jeg på et senere tidspunkt tilbage til Berlin for en længere periode. Jeg er i hvert fald faldet for byen, og det billede af Kreuzberg, der blev skabt på min nethinde, da jeg i 2007 for første gang hørte Bloc Partys sang af samme navn, er blevet mere nuanceret, men ikke gjort til skamme. Nerven i ordene "Saturday night in East Berlin // We took the U-Bahn to the East Side Gallery // I was sure I'd found love with this one lying with me // Crying again in the old Bahnhof" fik mig til at forelske mig i Berlin, før jeg overhovedet rigtigt havde været der.
Jeg kom tilbage til København her til aften. Nils hentede mig i Kastrup, og vi spiste pizza på min altan, som trænger til en omgang linolie. Det er sensommer på Nørrebro, og på søndag skydes efterårssæsonnen i SemiProTouren igang med et løb på Hallandsåsen i Sverige. I næste uge vender jeg tilbage til Biostatistisk Afdeling for at skrive fagprojekt, og jeg starter som instruktor for de nye førsteårsstuderende. Efteråret byder også på talrige koncertoplevelser i København. Wolf Parade spiller allerede om tre uger. De er fra Canada, og jeg har først opdaget dem for nyligt. De spørger blandt andet: "So, hey, I will build your bastion // And hey, how long can you put up with these questions // When you got nowhere to go except // into the terrible air?" og jeg glæder mig til at se dem live.
----------------------------------------------------------------------------------
Wolf Parade: In the Direction of the Moon
----------------------------------------------------------------------------------
Til november tager Interpol på Europaturné. De kommer ikke forbi København, men spiller i Berlin. Jeg tager derned og hører dem, og jeg håber, de spiller den her:
----------------------------------------------------------------------------------
Interpol: Next Exit
----------------------------------------------------------------------------------
Tak, fordi I læste med.
onsdag den 1. september 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Selv tak.
SvarSletDet har været meget inspirerende og underholdende og til tider bevægende.