Første maj

Jeg har været i Fælledparken mange gange og fejret første maj derhjemme i København. Det er hyggeligt - især når vejret tillader én at lade frakken blive hjemme. Jeg har aldrig rigtigt dyrket de politiske taler eller på anden måde engageret mig i de budskaber og værdier, der ligger til grund for denne mærkedag. Men jeg er ikke den eneste i København med denne tilgang til fejringen af Arbejdernes Kampdag, og jeg føler ingen skam.
I Berlin bliver første maj også markeret. Årsagen er den samme som i København og mange andre steder i verden- at støtte op om arbejdernes kamp for retfærdighed. Men her i Berlin er festlighederne slået noget større op end derhjemme. Oranienstrasse, som ligger et stenkast fra min bopæl er hvert år centrum for festerne, og stort set alle sidegader og pladser bliver lukket for al trafik. Der er utallige scener med forskellige små koncerter, dj-pulte samt øl- og madboder spredt ud over kvarteret og enormt mange mennesker i gaden. Jeg startede sammen med andre udvekslingsstudenter dagen i en park i området, der hedder Görlizer Park, hvor vi grillede i solen. Henad eftermiddagen drog vi mod Oranienstrasse, der var proppet af festglade mennesker. Det blev en lang nat med dans i gaden, og stemningen, hvor jeg befandt mig, var virkeligt god. Men for mange mennesker i Tyskland handler første maj om at kæmpe mod kapitalismen eller det undertrykkende borgerskab eller bare samfundet som helhed, og Kreuzberg er derfor også scene for adskillige demonstrationer, hvoraf nogen har for vane at udvikle sig temmelig voldeligt. Derfor var der politibetjente i fuld kampudrustning overalt i gadebilledet. Jeg har aldrig nogensinde før set så mange betjente. Der holdt hollændervogne parkeret i alle gader i området, hvor jeg bor. Private biler var blevet forflyttet til områder længere væk. Normalt plejer Berlin at få assistance for andre politikredse i Tyskland til første maj festlighederne; men i år stod de for første gang selv alene for tjansen. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor mange betjente her har været de andre år.
Dagen, aftenen og natten forløb dog roligere, end den plejer. Der blev tændt ild til nogen enkelte biler, og politiet kastede tåregas ved et nogle få lejligheder. Men alt i alt var det vist ikke så slemt, som det plejer. Jeg oplevede heller ikke noget ubehageligt.
Min mor var netop denne weekend på besøg med sin kæreste Søren, Sørens søn Anders samt Anders' ven Anders. De havde indlogeret sig på et ungdommeligt hostel på Spreewaldplatz midt i Kreuzberg. I løbet af første maj blev der sat et stort lydanlæg med højttalerne vendt ud mod gården op i receptionen på hostellet, og så gik festen i gang. På pladsen var der en stor demonstration, og der blev smidt tåregasgranater netop, da min mor og de andre ville ud og spise aftensmad. Min mor nåede præcist ud af døren til hostelet, mens de andre blev fanget derinde. Min mor kunne dog ikke komme ind igen på grund af demonstrationen. Hun endte med at tilbringe aftenen i sin bil, som politiet havde flyttet flere kilometer væk fra området. Det var vist lidt af en oplevelse for de fire. Men ellers havde de en god weekend i Berlin.